Foto: Jens Dresling

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Gammel kaffe, droneflyvning og guld - ugen der gik...

PressefotoPosted by Jens Dresling Sat, December 15, 2018 14:10:01
Det har været nogle ret travle uger her op til jul - mangler nu kun en enkelt fodboldkamp - årets sidste og så er der mere ro på....
Starter med kaffe fra 1920´erne som en læser har fundet på sit loft. Efter kafferistning på en kaffebar i Studiestræde smager det - hm - lidt af kaffe men så heller ikke mere....
Videre til Hovedbanegården og en guldhandler der fremviser ét kg. guld - 260.000 kr. koster sådan noget...
Afsted med dronen og en af vores elever Emma ude på Refshaleøen.
Næste dag besøg på den meget omtalte ø Lindholm. Mange kolleger er med på turen, incl. min gode kollega Casper Dalhoff fra Jyllands Posten - der til min store overraskelse har fået lov til at flyve med sin drone. Pokkers jeg ikke havde tænkt på at søge - området ligger nemlig i et naturfølsomt område, hvor man normalt ikke må flyve drone.
Når lige hjem og redigere billederne - så er der røveri i Illum midt i julehandlen - afsted, afsted....
Fredag kun to caseportrætter - vi nøjes med det ene, skal vi ikke......
Søndag bold i Parken - FCK vinder så vidt jeg husker.....
Mandag portrætter af Kioskejere, debatmøde i Frue Kirke og så bold i Farum - FC Nordsjælland vinder over AGF.

Tirsdag tidligt afsted til Stege Havn, hvor jeg har en aftale med Carsten "Færgemand" Hansen der skal sejle mig ud til Lindholm. Mandag har Trafikstyrelsen givet tilladelse til jeg flyver med drone indtil 100 meter fra Lindholm. Det blæser pænt og lige op til grænsen af hvad både Carsten og jeg gerne vil ud i, men det går fint. Men at lande en drone på en lille jolle i pæn søgang er ikke det nemmeste. Billederne - og videoen - blev fine og Carsten var en fin fyr at tale med de 2 timer vi brugte på det...
Hurtigt videre til spørgetime med statsministeren i folketingssalen. Når lige en kioskejer på hjemvejen...
Torsdag er der luciaoptog i Nyhavn og fodbold i Parken. FCK taber.
Fredag en hurtig tur ud til Nyholm og mastekranen og så et portræt og en lille demonstration foran Christiansborg.
Puha - mere følger....

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.