Foto: Jens Dresling

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Polen dag 15

PressefotoPosted by Jens Dresling Fri, January 29, 2016 20:00:10
Lidt forsinket den sidste rapport fra EM i håndbold i Polen - skrevet hjemme i lænestolen i Brønshøj. Skulle have gjort det i går, men var for træt - lang turnering...
I skrivende stund spiller Danmark mod Frankrig i Wroclaw - en fuldstændig ligegyldig kamp, som jeg gudskelov ikke dækker.
Hvordan har det så været i Polen? Tak udemærket arrangement, stort set tjek på det hele, lige bortset fra sendeproblemerne første kampdag, så har alt været i orden.
De danske spillere har som altid været helt nede på jorden og til at tale med og samarbejdet med mine gode kolleger - både skrivende og fotograferende - været fuldstændig problemfrit.
Det viste sig også at være en rigtig god ide at droppe min rullekuffert og bruge rygsæk og min lille pose til min 400 mm. På vej hjem med den meget tidelige flyver fra Wroclaw - 05.45 - var der lige en mellemlanding i Warszawa - og der vejede de håndbagagen! Dog ikke min rygsæk og 400 mm-pose, de er nemlig sorte og da jeg går i en sort jakke ser de ikke store ud når jeg - meget smilende - går forbi gatecheck-in med mine 16 kg håndbagage.....

Nu står den på lidt fri og så starter superligaen jo om ikke så længe...

God weekend.



  • Comments(0)//foto.dresling.com/#post1041